INFRASTRUKTUR & BOSÆTNING

Udvikling af både byer og infrastruktur er vigtigt for at øge bosætningen i vores kommune.

Vi skal udvikle vores mindre landsbyer og ikke afvikle dem. Nu har jeg selv boet i en mindre by (Allingåbro) i mange år og det er vigtigt, at vi sikrer de mindre byers overlevelse da de har meget at byde på. Det kan bl.a. ske ved at støtte de lokale kræfter herunder fritidsliv og aktiviteter samt kulturarrangementer.
Under sidste regions besparelse gik det hårdt udover vores busruter i hele kommunen og nogle borgere blev helt afskåret i de mindre byer. Det er ikke godt nok!!!
Vi skal sikre flere og bedre busforbindelser, da ikke alle borgere har egen bil og mulighed for at komme rundt eller ind til de større byer. Det er vigtigt at infrastrukturen fungerer i de mindre byer af hensyn til indkøb, lægebesøg, hospitalsbesøg, besøg ved borgerservice mv.

Bedre infrastruktur og øget bosætning er også:

  • At sikre bedre vejforbindelser. Vi er en pendler kommune og vi skal tiltrække flere bosættere. Det kræver bedre veje og vedligeholdelse af vores asfalt. 
  • At sikre flere cykelstier og vedligeholdelse af de nuværende stier.
    Under Covid-19 er mange flere mennesker kommet mere ud i vores natur og deltager aktivt i de oplevelser der ligger i naturen.
    Lad os binde Djursland bedre sammen og få flere ud i vores skønne natur, som er så attraktiv og unik for vores område. Vi er ikke et udkantsområde men et guldkantsområde med vores dejlige beliggenhed til vand og skov.
  • Øget bosætning kræver selvfølgelig også gode pasningsmuligheder på daginstitutioner, skoler og for vores ældre. Det hele skal hænge sammen for at vi kan tiltrække nye borgere til Norddjurs Kommune.

Vi skal sikre flere og bedre busforbindelser for 
vores borgere.